Bøger / faglitteratur / billedværker


Beskrivelse


Fotografier af fotografen Preben Stentoft (f. 1967) fra udstillingen "Magnus i Vester Hjerk" omkranser novellen af Hans Otto Jørgensen om Asta, der ensomt bevæger sig gennem livet, til hun møder den 30 år ældre portugisiske Ramos.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2012

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 17. sep. 2012

Læsere af Hans Otto Jørgensens novellesamlinger og læsere med interesse for fotokunst. Bogens aflange format og lille størrelse gør, at den let kan forsvinde på hylden og kan kræve lidt ekstra formidling.

Fotografen har været selvstændig fotograf siden 2001 og har flere udstillinger bag sig. Fotografierne er delt i to blokke, adskilt af en novelle af Hans Otto Jørgensen, der er forfatter til en del romaner og novellesamlinger. Bogen er udgivet i forbindelse med åbningen af fotografens udstilling "Magnus i Vester Hjerk" på Skive Kunstmuseum. Indeholder fotos af en ældre mand på landet i forskellige hverdagssituationer. Svinger mellem det dystre og det stemningsfulde, det skarpe og det slørede. Novellen med titlen "Rundt om Asta" handler om en kvinde, der bevæger sig ensomt gennem livet og altid føler, at hun kommer lidt for sent. Det gælder også, da hun møder den portugisiske Ramos, der er 30 år ældre. Den er skrevet i et fint sprog men virker ikke, som om den relaterer direkte til fotografierne.

Novellen minder om andet af Hans Otto Jørgensen, Ida Jessen og Lisbeth Brun. Formen med fotografier og skønlitterær tekst er også brugt af Jens Blendstrup i Berlin - øjenvidnevariationer og i Philip Tafdrups Cat loves Sean. I begge disse udgivelser kommenterer tekst og fotografi dog mere direkte hinanden end i denne bog.

Smal udgivelse med fine stemningsfyldte fotografier af en ældre mands hverdagsliv og en novelle om en ensom kvinde og de mænd, hun møder.