Bøger / faglitteratur

Rundt om sundhed : et liv i balance


Beskrivelse


Et samlet overblik over forskningsbaseret viden om de forskellige faktorer der er med til at skabe det sunde liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2018

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 21. aug. 2018

Er du forvirret over de mange sundhedsanbefalinger og har brug for et samlet overblik over aktuel forskningsbaseret viden? I denne bog får du klar besked om de forskellige faktorer, der er med at at skabe det sunde liv.

Forfatteren er cand.scient. i human ernæring og har baseret sin bog på videnskabelige artikler. De sidste knapt 40 meget tætskrevne sider består af kildehenvisninger. Bogen er generelt tætskrevet, en indholdsfortegnelse og fede tekstfremhævninger letter overblikket. Illustreret med bl.a. grafer og akvareller. Bogen indeholder en koncentreret gennemgang af emner som vitaminer og mineraler, protein og kulhydrat, specifikke fødevarer og næringsstoffer, hormoner og miljøfaktorer, fysisk aktivitet, sygdomme, stress og andre fysiske eller psykiske problemer. Afsluttes med gode råd til at skabe en god balance i krop, psyke og livsstil.

Bogen virker umiddelbart tør og kedelig i opsætningen, meget tæt og komprimeret. Men reelt er det en guldgrube af aktuel og nuanceret viden, formidlet så de fleste, både almindeligt og særligt interesserede, kan deltage med stort udbytte. Anvendelig som opslagsbog, trods fravær af stikordsregister.

Opfølgning på bogens emner er planlagt offentliggjort på www.rundtomsundhed.dk. Fra syg til rask kommer også hele vejen rundt i sundshedsspektret med god faglig ballast, lige som bøger af fx lægerne Bente Klarlund og Jerk Langer.