Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Rundt om Real Madrid


Beskrivelse


Om Real Madrid. Om sejre, nederlag, ambitioner og triumfer, samt om de spillere der har gjort klubben til det den er i dag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2012

af

af

Mads Overmark

d. 24. maj 2012

Bøgerne kan anvendes til fritidslæsning, og til nogle af de børn, som mener, bøger er for hulemænd, lærere og andre tabere. Men mest henvender de sig til dem, der som forfatteren, har en klar erindring af tipslørdag og EM-holdet.

Tre bøger om Europas største fodboldklubber. Med historien fra stiftelsen til nutid som skelet får læseren en fortælling om fremtrædende spillere og trænere med gigantiske egoer, samt de triumfer tiden har budt på. Man hører om astronomiske transfer summer, succes, fiasko og fanatisme, der går helt over gevind. I bøgerne om de to spanske klubber er der fokus på den evige rivalisering, der er fyldt med nationale spændinger. Bogen om Manchester U. er forfatterens personlige kærlighedserklæring med portrætter af hans yndlingsspillere sammen med den historiske gennemgang. I hver bog er der også et afsnit særlig dedikeret danske spillere. Der findes mange flotte farvefotos fyldt med passion og fascination. Der er også en del statistisk materiale, men det er ikke om de samme emner. Det ville ellers åbne for nogle sammenligninger.

I serien Med på holdet behandles Man. U. og Barca. også med de samme temaer, mens man skal nogle år tilbage i tiden for at finde noget om Real Madrid.

God underholdning for de fodboldtossede.