Bøger / faglitteratur til børn

Rundt om Øresund


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om den historiske udvikling i regionen, fra middelalder til i dag. Bogen tager læseren med til de steder hvor Øresunds dramatiske historie udspillede sig, og fortæller om nogle af de begivenheder og mennesker, der har spillet en rolle gennem tiderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2003

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 15. okt. 2003

Gennem 1000 år har Øresunds historie næsten været en ubrudt række af historier om ufred og konflikter. Det skyldes Øresunds funktion som hovedfærdselsåre til Østersølandene, som i mange hundrede år har været Europas "reservelager" for varer som pels, tømmer, fisk, voks, hør og korn. Med andre ord har Øresund altid haft en central strategisk funktion og altså været et område af afgørende politisk, militær og økonomisk vigtighed - i perioder den vigtigste pengemaskine for danske konger. Disse ganske komplicerede forhold behandles særdeles kompetent i dette temahæfte, som nok knytter sig til systemet Ind i historien, men uden videre kan anvendes uafhængigt heraf. Dette er vigtigt at understrege, for temahæftet er så relevant og desuden så velskrevet og veldisponeret, at det også bør finde "selvstændig" anvendelse. Materialet er fortrinligt som baggrundsstof for ekskursioner til områder på begge sider af sundet og velegnet til emnearbejder og temaforløb for aldersgruppen mellem 12 og 16 år. I øvrigt er hæftet interessant for alle, der ønsker et vue tværs gennem Danmarkshistorien med én af verdens vigtige færdselsårer som omdrejningspunkt.