Ruminsky-syndromet

En fortælling om en landbofamilie, der i årtier formår at rumme og leve med psykisk sygdom. Tragedien opstår, da det yngste familiemedlem anbringes på et hjem for psykisk syge kriminelle. For jer der vil læse om tragiske skæbner og psykisk sygdom.

Romanen falder i to dele: først en landbofamilies historie og dernæst en skildring fra et socialpsykiatrisk bosted. Familiens yngste medlem binder de to dele sammen. Milde og Frede arver omkring 1930 den gård, hvor de begge har tjent i mange år. Milde er den stærke, tålmodige og kærlige kvinde, der bærer over med Fredes langsomme og ikke så kløgtige væsen. Det, der må defineres som en arvelig psykisk sygdom, slår igennem og forstærkes hos sønnen Monty og senere barnebarnet Kenny. Så længe Milde er i live, formår hun at rumme og forme sin familie, men ved hendes død skrider fundamentet, og Kenny kommer galt afsted.

Den nu afdøde, tidligere psykiatriske overlæge og brevkasseredaktør har skrevet med hjerteblod på et fundament af social indignation og faglig kritik. Man kan påpege en lidt kantet komposition og en forklarende, indigneret fortæller, der bringer statistik og lovstof ind i fortællingen, men disse forhold bremser ikke for en rørende læseoplevelse. Kritikken af forholdene for både de anbragte og ansatte på disse institutioner nederst i det psykiatiske system brænder sig fast.

Lige præcis de samme centrale emner: familien, psykisk syge og institutionsliv optager også forfatteren Vibeke Marx.

Læs hele vurderingen