Bøger / faglitteratur / håndbøger

Rovfugle i felten


Beskrivelse


Beskrivelse af de 39 rovfugle, der kan ses i Europa, om genkendelse af fuglene i naturen, udbredelse og om biologi. Med over 400 illustrationer af voksne og unge fugle i flugt og siddende, samt dragtvariationer.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Søren Brunbech

2007

Bogen er et must for alle, der har ornitologi som hobby, og den vil også kunne bruges af alment naturinteresserede, der vil have hjælp til at artsbestemme rovfugle herhjemme eller på ferierejsen.

Selv trænede ornitologer har ofte vanskeligt ved at artsbestemme rovfugle, når de glider forbi som små prikker på himlen. Bogen dækker de 39 arter af rovfugle, der kan ses i Europa, og modsat de generelle fuglebestemmelsesbøger bliver der her givet god plads til tegninger, fotos og beskrivelser af de enkelte arters forskellige dragtkarakterer, deres flugtsilhuetter, forvekslingsmuligheder med andre arter etc. Det er den erfarne ornitolog Klaus Malling Olsen og den ditto fugletegner Carl Christian Tofte, der står bag de kyndige beskrivelser og de gode råd til både de mere og de mindre erfarne fuglekikkere.

Den eneste tilsvarende titel i den i øvrigt righoldige danske fuglelitteratur er Génsbøl: Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten der senest er udkommet i 2004. Génsbøls bog medtager flere arter men uden samme detaljerede beskrivelser og store og gode fugletegninger.

Danmark og Sydsverige har nogle af Europas bedste træklokaliteter for rovfugle, og interessen for rovfugle er stor blandt danske fuglekikkere. Bogens tegninger, fotografier og beskrivelser vil være til uvurderlig hjælp ved de ofte vanskelige artsbestemmelser.


Jæger

Årg. 17, nr. 1 (2008)

af

af

Carsten Dahl-Hansen

Årg. 17, nr. 1 (2008)