I digtenes flow mellem mange forskellige spor og temaer er der både rummelighed og en koncentreret sproglig energi, som vil appellere til mange læsere af moderne dansk poesi.

Forløbet i de 16 suiter, som Martin Glaz Serups syvende digtsamling består af, er alt andet end enstrenget og lineær. Bogen er derimod en en samling af vidt forskellige spor og stemmer, der flettes ud og ind af hinanden. Jeg'et - og skriften - er konstant i bevægelse, ikke blot geografisk, men også i erindringen og i forhold til de temaer som Serup er i stand til at omfatte og inkorporere i sin poesi: erindring, hvor det komplicerede forhold til den afdøde mor er en vigtig ledetråd, kærlighed, skilsmisse, børn, politik, samtidskritik og metapoetisk refleksion. "Følelserne går i alle retninger på deres mange ben" som det hedder med en karakteristisk formulering, der både kan henvise til indholdet og til tekstens strømmende og heterogene form. En del af teksterne er blevet til i Rom, men titlen henviser også til filminstruktøren og forfatteren Pier Paolo Pasolini, hvis digte har været en væsentlig inspiration for Serup.

Digtenes flerstemmighed og koblinger mellem det personlige, det politiske og det metapoetiske finder man også hos Lars Skinnebach, Mette Moestrup og Ursula Andkjær Olsen.

Serups digte vil ikke være formfuldendte og afsluttede i deres form, men dele af en fortsat tale og samtale, som læseren generøst og givende bliver inviteret til at deltage i.

Fræsende, insisterende digte om skilsmisse, død, livets skrammel og stadige nærvær. Det kan stærkt anbefales at tage på trip med Serup. Først et citat: På midten af vor bane gennem livetjeg fandt mig ...