Bøger / faglitteratur / billedværker

Romantisk boligindretning


Beskrivelse


Inspirationsbog om boligindretning i den romantiske stil med masser af blomster, flæser og kurve.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2014

af

af

Lone Krøgh

d. 3. dec. 2014

Inspirerende bog om boligindretning til de lånere, der er til den romantiske stil med masser af blomster, flæser og kurve.

Bogen indeholder mange farvefotos fra forfatterens hjem på landet og ikke ret meget tekst. Interiøret er overvejende hvidt, creme og lyserødt, og der er masser af nips i form af ting fra tidligere generationer, fx zinkbaljer, margarinekasser og mælkeflasker. Dekorative buketter er der også mange af, ligesom der er sommerbilleder fra haven. Enkelte madopskrifter og før-og-nu billeder af hjemmet er der ligeledes blevet plads til. Samtidig med denne udgiver Trine Nielsen Vintage ChristmasJul i vintagestilen.

Flot og inspirerende bog for dem, der kan lide stilen.

Ret beset tilføjer denne bog intet nyt til de bøger, vi i forvejen har om boligindretning. Den er heller ikke flottere end de eksisterende, men eftersom de øvrige titler decideret om romantisk boligindretning er ved at have nogle år på bagen, fx Enkelt og romantisk, vil den kunne gøre fyldest i de fleste samlinger.