Forfatteren er i Danmark mest kendt for sin roman : Ridderne af den runde trappe, men er i Island en ret kendt forfatter. Nu på dansk igen med en roman, der i sin kernestruktur har flerelighedspunkter med et folkeeventyr. Tiden er 1970-erne, hvor socialismen som modefænomen gik sin sejrsgang overalt i Vesten. Den unge pige, Ragnhild bryder op fra bygdens og familiens tryghed ogdrager for egen regning og risiko ind til hovedstaden for at finde bolig, arbejde og måske lidt kærlighed? Det er ikke let, men efter trængsler, valg af forkerte døre og bekendtskab med denislandske venstrefløj lykkes det (delvist). Ragnhilds selvudvikling og forvandling følges side for side, og forfatteren beskriver via sin kærligt-satiriske pen mangt og meget fra dengang:demonstrationer, hash, revolutionære aktioner, politiske idealister, umodne og brådne kar, politiet, moralen og Reykjaviks puls. Stilen er blandet: visse steder sværmerisk, andre giftig-humoristiskog andre igen træt og uengageret.Helhedsindtrykket blir en ganske morsom tids/ samfundsskildring, som fik mig til atle mange gange, også efter jeg havde lagt bogen tilside

.