I halvdelen af dette 1. bind af sine erindringer, som er ill. med s/h fotos, fortæller PNR om slægten og rødderne i Esbjerg. - En barsk historie om fattigdom og uretfærdighed med megen social indignation og politisk historie indflettet. I anden halvdel, som meget kredser om den elskede far, som for en kort tid trådte ind i Nazipartiet, kommer PNR selv ind i billedet. Vi hører om barndom og opvækst i små kår, skolegang, fritidsjob, studentertid og afslutning med opbrud mod Kbh. 1962. Omk. besættelsen bliver tonen for mig lidt skinger. Forsvaret for samarbejdspolitikken (og faderen?) og udfaldene mod J.O. Krag og Venstre da og nu er meget indædte og munder ud i et: Ville vi have handlet anderledes? Her synes jeg, at PNR selv i bakspejlet burde nuancere lidt med at inddrage/nævne de millioner, der gav livet i krigen, mens vi samarbejdede. Nazismens brutalitet var vel også synlig dengang. Bogen er letlæst og oftest i den stil, mange vil genkende hos PNR fra TV - lidt tørt og en smule docerende. Begivenhederne er skildret med stor bevidsthed om sociale forskelle og moralen: "Der er altid noget, du dur til". Men generelt synes jeg, PNR giver for lidt af sig selv og taler mere med hjernen end hjertet. Man slippes desværre ikke meget ind bag mennesket.