Rod er mere Rifbjerg classic end de seneste formeksperimenterende romaner og bør kunne læses af folk, der måske knækkede nakken på forgængeren Esbern.

Romanen er en selvstændig fortsættelse af Esbern fra 2005. Esberns søn Kim Dahlman-Winther flasher tilbage på især sin barn- og ungdom i skæret af attentatet på tvillingetårnene 2001. Esbern - der er en Gustaf Munch-Petersen-figur - faldt under den spanske borgerkrig, og en del af romanen er et opgør med den fraværende faderskikkelse, men det er også en videreførelse af slægtssagaen omkring den ekcentriske farmor og de kunstnerkredse, hun færdes i. På mange måder er det en nøgleroman, hvor man kan fornøje sig med at gætte identiteten bag de lettere omskrevne navne, men i modsætning til mange Rifbjerg-romaner, er han denne gang ikke ude efter nogen. Her er det en række nedslag i Kims historie, der rækker tilbage til det tidlige forfatterskab. Bogen er skrevet med et enormt sprogligt overskud og kan nemt læses af folk, der måske stod af på de mere eksperimenterende senere romaner som fx Alea og netop Esbern.

Selv om det er en selvstændig fortsættelse af Esbern, er den meget nemmere at læse og minder mere om tidligere bøger som fx En hugorm i solen og Arkivet.

En veloplagt og sproglig blændende roman om opvækst i efterkrigstidens Danmark med bredere appel end de seneste eksperimenterende romaner.