Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Robotten går til angreb


Beskrivelse


Krimi. Er Robert robot blevet for klog og selvstændig? Hvem er ude efter robotten? Og hvem er det, der gør mystiske ting?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2012

af

af

Boy Olesen

d. 7. feb. 2012

Velegnet som selvlæsning fra ca. 3. kl. fra ca. 9-10 år.

Jens og Kris har sammen med deres fædre vundet en konkurrence i USA om at lave den bedste robot. Kris og Jens vil videreudvikle på deres robot, Robert, og har bestilt en ny minicomputer, der skal gøre Robert endnu mere klog, større og selvstændig. Der ligger bogen igennem en underfundig spænding og magi, der hele tiden fastholder læseren: Jens føler sig overvåget, bliver overfaldet uden at se af hvem, pakken med minicomputeren har været åbnet og der er nogen i garagen. Jens og Kris forfølger en bil ud i skoven, men ender med at blive indespærret. Og så er temaet dreng-pige repræsenteret, idet Tina også har en rolle. Det er en bog, man har lyst til at tage ned fra hylden, da den har en spændende forside, og i det hele taget virker meget indbydende. Den er meget læsevenlig med korte kapitler, forholdsvis stor typografi og formuleret i et lettilgængeligt sprog skrevet i korte overskuelige sætninger.

Bogen kan sammenlignes med den første i serien, Jagten på robotten og Jørgen Hartung Nielsens Likvideret ved højlys dag.

En rigtig god bog, der vil få mange læsere, og som holder et godt spændingsniveau.


Proxima

Nr. 98 (2013)

af

af

Lise Andreasen

Nr. 98 (2013)