Ulrich Beck er blandt århundredets mest betydelige sociologiske tænkere. I denne bog, der udkom på tysk i 1986, fremsætter han sine teorier om risikosamfundet og den refleksive modernisering. Udgangspunktet er de miljø-ødelæggelser, der er fulgt med industrialismen. Industrisamfundet, der producerer og fordeler rigdom, er under forvandling til et risikosamfund, der producerer risici. Klasseskellene bliver ophævet, for så vidt truslen fra Tjernobyl ikke kender til skelnen mellem rig og fattig. Også på mange andre områder kan risikosamfundet skildres i kontrast til det klassiske industrisamfund. Men det er i følge Beck ikke et postmoderne samfund, fordi udviklingen sker inden for kontinuiteten af det moderne. Derfor udvikler han begrebet den refleksive modernisering som en særlig fase i moderniseringsprocessen, hvor moderniteten forholder sig til sig selv og sine resultater. Begrebet den refleksive modernisering er videreudviklet af Anthony Giddens, bl.a. i hans Modernitet og selvidentitet (1996). Det er tung kost, med meget brug fagterminologi. Men der en del interesse for moderne sociologi, bl.a. for Giddens bøger, derfor bliver der måske nogen efterspørgsel også uden for den snævre målgruppe af sociologer og universitetsstuderende

.