Bøger / skønlitteratur / digte

Rimbaud i udvalg


Beskrivelse


Indeholder udvalgte digte på vers og en række fragmenter. Værkerne er gendigtet bevidst kongenialt med værkernes oprindelige atmosfære båret af rim og rytmer. Til denne udgave er tilføjet biografisk introduktion.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2013

af

af

Ann Luther Petersen

d. 9. apr. 2013

Denne udgivelse henvender sig til læsere med interesse for modernismens poesi og litteraturhistoriens væsentligste værker.

Samlingen Rimbaud i udvalg er en hyldest til den franske digter Arthur Rimbaud (1854-1891), der - skønt hans litterære karriere kun varede 5 år - formåede at være nyskabende i en sådan grad, at han blev et ikon for mange modernistiske digtere i 1900-tallet. Rimbaud i udvalg giver læseren et fint billede af digteren, bl.a. ved at gengive udvalgte breve, herunder en del fra forfatteren til sin familie. Læseren får også i alt 38 digte oversat til dansk, samt prosateksterne En årstid i helvede og Illuminationer, der begge regnes blandt hans hovedværker. Desuden indgår satiren Et hjerte under kutten og to kortere prosafragmenter. Rimbauds digte og prosastykker er gengivet parallelt på fransk og dansk. Oversætteren Hippolyte de la Garde advarer læseren om, at han ikke må forvente en ordret oversættelse af versene, men derimod en gendigtning med fokus på digtenes atmosfære og rim og rytme. Efterordet er i form af digtet Rimbauds dobbelte død af lyriker Ole Lillelund.

Dette er en ny, udvidet udgave af Udvalgte værker, 2010. Tilføjelserne består af en biografisk introduktion og 22 digte, der gengives sammen med de 16 fra den oprindelige udgave.

Det hidtil mest komplette udvalg af Rimbaud på dansk.