Bøger / skønlitteratur / roman

Riget ved vejens ende


Beskrivelse


I 1192 vender Arn endelig hjem til Götaland og sin elskede Cecilia. Med sig har han sine erfaringer, stor viden om det fremmede og en flok udenlandske hjælpere, og han får nok at se til, for indenlands strides de forskellige stammer og sydfra truer Danmark.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2000

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 13. okt. 2000

Så kommer han endelig hjem til Götaland, tempelridderen Arn de Gothia, superhelt og kriger af Guds og menneskers nåde fra de to første bind af Guillous spændende og vægtige middelalderepos. Til hjemlandet og den elskede Cecilia Rosa. 20 år er gået, meget er forandret. Med sig har han sine dyrtkøbte erfaringer, en stor viden om det fremmede og en flok hjælpere af udenlandsk herkomst. Netop de besidder den dygtighed, kundskab og viden, der er brug for for at bygge det land som blev til Sverige. Ligesom i de to første bind gør JG middelalderen levende og beskriver detaljeret madvaner, klædedragt, våben, politik, religion og tankegang. Og Arn har nok at se til, fra syd truer stormagten Danmark, der har opbygget et frygtet rytteri, og indenlandsk strides de forskellige stammer, sverkere, folkunger og eriksætten. Det er en meget spændende afslutning på Guillous store historiske trilogi, der også er en slags sverigeshistorie. Og Arns budskab (og Guillous) om større mellemfolkelig forståelse og tolerance går rent ind med lige linie til aktuel debat og verden anno år 2000.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2008

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. juni 2008

Den historiske serie om Arn trækker stadig læsere, og denne nye flotte illustrerede udgave giver sikkert mange lyst til også at genlæse. Måske vil den fortsatte filmatisering, med film nr. 2 i 2008, også forøge interessen.

Den illustrerede udgave af seriens første bog Vejen til Jerusalem kom i 2005. Her følger så bind 2 og 3, Tempelridderen og Riget ved vejens ende i ligeså flotte udgaver. Det er simpelthen en ekstra stor læseroplevelse af få sat billeder på den middelalderverden serien levendegør så fremragende. I Tempelridderen krydsklipper handlingen mellem Arns dynamiske bodsgang som super-ridder i Jerusalem og hans elskede Cecilias brutale ensomme klosterliv i Västra Götaland. Efter 20 år starter han så rejsen hjemad. I bind 3 Riget ved vejens ende vender Arn i 1192 så hjem til et Sverige som endnu ikke er samlet, og hvor den daværende stormagt Danmark har udviklet et farligt krigsvåben i sin nyskabte rytterhær Kan Arn de Gothia finde sin plads i sit hjemland og er der brug for den viden og erfaring han har fået i Det Hellige Land? Samlet set er Guillous pragtserie både elementært underholdende og spændende, men den synes samtidig at rumme et aktuelt budskab om som Arn at favne det fremmede og vise andre folkeslag og religioner tolerance og respekt.

Ideen med at illustrere Arn-serien fungerer rigtigt godt, og kendes nyligt fx også fra Dan Browns bøger.

Illustrationer føjer en ekstra og berigende dimension til læsningen.


litteratursiden.dk

d. 2. jan. 2002

af

af

Litteratursiden

d. 2. jan. 2002

anbefalet af bibliotekar Peter Strøm, Gentofte Bibliotekerne "Kærlighed! - Kærlighed er for døgenigte og svæklinge, for musikanter og gøglere, for unge piger og trælle! Men for mænd er kærligheden et...


litteratursiden.dk

d. 15. dec. 2000

af

af

Michael Høyer-Nielsen

d. 15. dec. 2000

I det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland. "Riget ved vejens ende" er tredie bind i Jan Guillous helteepos om de elskende Ar...


Berlingske tidende

d. 27. okt. 2000

af

af

Jakob Levinsen

d. 27. okt. 2000


Politiken

d. 27. okt. 2000

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 27. okt. 2000


Aktuelt

d. 27. okt. 2000

af

af

Pernille Bramming

d. 27. okt. 2000


Weekendavisen

d. 3. nov. 2000

af

af

Bo Bjørnvig

d. 3. nov. 2000


Kristeligt dagblad

d. 27. okt. 2000

af

af

Birgitte Larsen

d. 27. okt. 2000