Bøger / faglitteratur til børn

Ridning på islandske heste


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Hestehold ; Grundlæggende rideteori ; Øvelser ; Gangarter ; Islandshesten i Danmark


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2001

af

af

Susanne Thøfner

d. 21. maj 2001

Denne bog om islandske heste fortæller først om forskellige typer islandske heste, hvad gangarter og vilje angår. Herefter hører vi kort om det rette udstyr, fodring, tand- og hovpleje samt hestens sundhed og sygdom. Bogens hovedvægt er lagt på selve ridningen og den klassiske rideteori, og alt er belyst under hensyntagen til den særlige rideteknik, som den islandske hests specielle gangarter kræver. Forfatteren gennemgår en række øvelser med hesten som f.eks. versader, ridning på volte og arbejde i longe og fortæller desuden udførligt om de forskellige gangarter med uddybende diagrammer og fotos. Bogen afsluttes med at fortælle om de forskellige konkurrencetyper. Den tospaltede tekst brydes af en del udmærkede farvefotos og tegninger, og forsiden prydes også af et nydeligt foto af en ekvipage i vandkanten. Forfatteren, der er uddannet som berider på Island, har her lavet en sober, indbydende og engageret bog, der primært henvender sig til voksne ryttere, hesteejere, ridelærere o.l., der har med den islandske hest at gøre. Det er den mest udførlige bog, der indtil nu er udkommet om selve ridningen, og Annette Lerche Trolles bog Den islandske hest (97/23) supplerer denne bog fint med sit stof om islandshestens historie, avl osv.


Dansk veterinærtidsskrift

Årg. 85, nr. 1 (2002)

af

af

Michael Hesselholt

Årg. 85, nr. 1 (2002)