Ridder af skraldespanden

3. bog om den hårdt prøvede proletarfamilie. Julen står for døren - og som om det ikke var slemt nok i sig selv, tropper onkel Georg op med falsk skæg og en fidus til 10.000 - hvis børneneblot vil hjælpe lidt til. Oscar er med på den værste, Bertram ligeså. Kun den socialt-indignerede Anders har kolde fødder - ikke uden grund. For selvfølgelig går det hele i fisk. De afleverer dehjemmelavede »spion«fotos, stjæler selv pengene, og forfølges gennem hele byen, med en taske krudt i den ene hånd og pengekufferten i den anden. Det går i klassisk farcestil, ind i et teater,gennem kulisser og garderober, og videre, indtil jagten finder sin afslutning, i zoo. Det hele serveret med tungen lige i munden, uden at ryste på hånden, og med en dialog, som rammer lige midt ilattermusklerne.

Læs hele vurderingen

Med Bjarne B. Reuter's opus 3 er vi igen sammen med familien fra Vanløse. De sociale sammenhænge (problemer) er status Quo, men det spiller tilsyneladende en birolle - og dog. Drømmen om enanden rolle, en anden social placering, og onkel Georgs besøg sætter gang i den »vanvittige« handling. En kuffert og et fotografiapparat skal afleveres nytårsaften af de tre brødre. Og så går detbare stærkt og til tider vældig sjovt og spændende. Industrispionage - og let tjente penge til drengene. For fuld udblæsning går det gennem »synderens« villa, kampe ved skraldespande, envidunderlig teaterforestilling, gennem den lukkede Frbg. Have til Zoo, hvor de dyre herrer slutter jagten på drengene i tårnet, mens pengene svæver frit ud over haven. Dramaet er slut. Der er tidtil at trække vejret - og glædes meget - og ærgres lidt. Om det sidste. Hvorfor skal læseren frelses undervejs? (jf. s. 68-70). Skal der i denne knaldroman også være et budskab? En social holdning.Er det så ligegyldigt, omstilen brydes? Det startede sjovt - og så ... men så kørte det igen. Skal vi have det ind på den måde, eller ...?.

Læs hele vurderingen