Bøger / faglitteratur / erindringer

Renée : at finde hjem


Beskrivelse


Tidligere supermodel, Renée Toft Simonsen (f. 1965), beretter om et liv ud over det sædvanlige med stjerner, kærlighed, stoffer, catwalks, mænd og sex. Om hendes kamp for at finde sin egen vej i livet og lære at håndtere angsten.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2014

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 22. okt. 2014

Velskrevet og ærlig bog om en person, som mange kender fra den kulørte presse, men også som forfatter til børne- og voksenbøger m.m. Vil interessere alle, som kan lide at læse om kendte personer og tilmed en, som har noget på hjerte.

Renée Toft Simonsen har skrevet sine erindringer sammen med Andreas Fugl Thøgersen, som selv er forfatter til mange biografier. Renée Toft Simonsen fortæller om sit liv og sin familie fra den tidligste barndom og ungdom, om årene som model efter hun i 1982 vandt konkurrencen om Face of the 80s og i en årrække var en af verdens højst betalte modeller og frem til i dag, hvor hun er forfatter, redaktør af Feminas brevkasse og arbejder med selvudvikling. Der er flere, som har bidraget til bogen, bl.a. hendes familie, nære veninder, tidligere kærester og hendes nuværende mand Thomas Helmig.

Renée Toft Simonsen har om nogen haft et liv, som af mange bliver opfattet som meget glamorøst især i forbindelse med hendes liv som model og hendes berømte kærester, men her får vi også fortalt historien om en kvinde, som har haft sit at slås med. Jeg synes det er lykkedes hende at fortælle om den anden side af glansbilledet, og at det med at være perfekt er noget, der ikke findes. Sprogligt flyder bogen af sted.

Vi har ingen andre bøger om Renée Toft Simonsen. Kigger vi på bøger om kendte personligheder kan nævnes Maria Hirse, Anne Linnet og Lotte Heise.


litteratursiden.dk

d. 8. okt. 2007

af

af

Rikke Bødker

d. 8. okt. 2007

Når angsten får sit tag i én, er man så prisgivet for altid? Vejen ud af angsten kan være lang og smertefuld. Iben lever sit liv i vindueskarmen. Hun kigger ud på livet på havnen, fuglene og mennesken...