Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Reklamepsykologi : mellem biologi og kultur


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Hver dag møder vi et hav af reklamer. Vi bombarderes i stadig højere grad med reklamer, som konstant kæmper om vores opmærksomhed og vores penge. I en tid med massekommunikation bliver det sværere og sværere for virksomheder at skabe opmærksomhed om deres produkter. Den hårde konkurrence gør det vigtere end nogensinde for reklamebranchen at sætte sig ind i, hvilke reklamepsykologiske virkemidler der mest effektivt rammer os. Og samtidig bliver det vigtigere for os forbrugere at kende til de virkemidler, reklamerne gør brug af. Mennesket er både et biologisk og kulturelt væsen - og denne bog ser nærmere på hvordan reklameindustrien appellerer til både biologi og kulturbaggrund. Alle mennesker fødes med de samme fundamentale biologiske dispositioner, men det enkelte individ udvikler og modner sig forskelligt, alt efter hvilken kultur det vokser op i. Reklamer kan derfor med fordel forstås ved hjælp af en bio-kulturel model, hvor reklamers virkemidler forklares ud fra menneskets biologi og kulturbaggrund.

Indhold

Reklame og branding ; Reklamepsykologi ; Reklame og biologi ; Reklame og kultur ; Reklame og etik


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2011

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 25. maj 2011

Beregnet for undervisning på gymnasialt niveau, kan også bruges af opgaveskrivere og andre, der ønsker indføring i reklamers virkemidler.

De 3 forfattere har forskellig baggrund indenfor bl.a. markedskommunikation, sprog og hjerneforskning. Deres lærebog for gymnasiet behandler reklamepsykologi, hvor menneskets biologi og kultur fremhæves som afgørende for reklamens virkemidler, og der anvises en analysemodel. Bogens kapitler omhandler branding, biologi, perception, psykologi, symbolik, kultur, etik m.m. og viser mange eksempler på trykte reklamer i farvegengivelse. Der afsluttes med et sammendrag, litteraturforslag, kildeliste og stikordsregister.

Medforfatter Morten Haase har i 2002 medvirket til Massekommunikation. Asger Liebst: Reklamedrøm i det 21. århundrede (2003) er en anden og meget benyttet lærebog for gymnasiet. Tidligere i år udkom Jørn Ingemann Knudsens Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder (2011/10), også for samme målgruppe.

Lærebog i reklamens virkemidler og basis i menneskets biologi/kultur. Menneskets biologiske drifter er universelle, mens kulturen afgør, om en vare fx kan markedsføres med sex som virkemiddel. Bogen er primært beregnet til undervisning i gymnasiet, men er anvendelig for andre interesserede. Den gennemgår en række eksempler på reklamer samt opstiller en analysemodel, og den behandler emner som branding, psykologi, etik og perception. Illustreret i farver med mange eksempler på trykte reklamer.


Gymnasieskolen

2012, nr. 1

af

af

Niels Martinov

2012, nr. 1