Bogen henvender sig til historisk interesserede i efterkrigstidens tumultariske Europa.

Aage Staffe (født 1925) med dæknavnet "Lille John" var sabotør i BOPA, medlem af DKP til 1948, hvor han udmeldte sig efter at have oplevet, hvad Østeuropa udviklede sig til. Efter krigen smed, skolelærer og leder i åndssvageforsorgen. Han har skrevet en halv snes bøger om modstandskampen. I denne bog fortæller han selvbiografisk og politisk kommenterende om sine rejser til Jugoslavien 1947 og Bulgarien 1948 i ungdomsbrigader som skulle hjælpe til med at opbygge disse lande. Derudover om rejser til disse lande i 1970, 1991 og 2003. Staffe er kommet i besiddelse af en stor mængde fotoer, som han med mere eller mindre held prøver at person-, tids- og stedsbestemme. Forfatteren erkender sin svigtende hukommelse. Bogens opbygning er noget rodet, men det opvejes af forfatterens unikke vidnesbyrd og (selv)kritiske bemærkninger til sin hukommelse. De mange fotoer er ikke bedste kvalitet.

Bogen supplerer forfatterens øvrige produktion og føjer nye aspekter til modstandsfolks vilkår umiddelbart efter krigen.

Et ærligt tilbageskuende vidnesbyrd hvor forfatteren usentimentalt forsøger at genkalde sine erindringer og udtrykke holdninger.