Bøger / faglitteratur

Rejsen til kærlighed : sammen hver for sig og alene


Beskrivelse


Essays, fortællinger og digte om at finde og miste kærlighed, og om at genfinde kærligheden i sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2016

af

af

Grethe Lorentzen

d. 21. okt. 2016

Digte og fortællinger om at finde og miste kærlighed, og om at genfinde kærligheden i sig selv. Til læsere af Majbritte Ulrikkeholm og læsere af lyriske tekster om kærlighed.

Bogen indeholder fragmentariske optegnelser, reflektioner, digte og fortællinger om Majbritte Ulrikkeholms rejse til kærlighed sammen med andre og alene, rejsen tilbage det åbne hjerte og til kærligheden i sig selv. "Vi kan elske. Uanset hvad vi har oplevet. For kærligheden er for alle. Kærligheden er det sted, hvor vi bjerger os selv i land. Det sted, hvor vi husker. Alt det, vi har glemt, og som vi er nødt til at huske for virkelig at kunne elske". Bogen er illustreret med papirklip af Ida Egedal. MU er forfatter, musiker og sangskriver og har udgivet 10 bøger.

Teksterne og digtene udgør et helstøbt lyrisk univers, fint flettet sammen med papirklip. De er skrevet i et sansemættet poetisk sprog, der minder om tonen i MUs sange. Nogle af digtene er ret banale, mens andre er spirituelle og indsigtsfulde med en udpræget musikalsk rytme, og andre igen med overraskende analogier: "Og æbleblomstblade falder ikke. De løftes mod jorden. Som mennesker, der giver sig hen.".

Ulrikkeholms Pilgrim i hjertetAlmanak, som består af essays, digte og fortællinger, er sammenlignelig med denne. Tekster og temaer herfra er omsat til sang og musik på AlmanakUlrikkeholms Pilgrim i hjertet, som består af essays, digte og fortællinger, er sammenlignelig med denne. Tekster og temaer herfra er omsat til sang og musik på .