Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Rejsen til Australien : fra blog til bog om en rejse down under


Beskrivelse


Oplevelser, erfaringer og indtryk fra en børnefamilies rejse til Australien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Erik Nicolaisen Høy

2008

Bogen henvender sig til Australiens-turister især børnefamilier og til interesserede i Australien på et lettere plan.

Forfatteren er ansat på rejsebureauet MyPlanet. I bogen er han sammen med kone og to førskolebørn i Australien. Bogen er 63 uredigerede indslag ud af ialt 77 fra hans weblog (www.australienrejsen.dk) skrevet i forbindelse med en rejse til Australien april til august 2007, hvoraf selve rejsen udgør 1½ måned. Tipsene retter sig især mod børnefamilier, såvel hvad angår længden af dagsrejser (ialt 4.700 km fordelt på 28 dage) og turistmålene (børnevenlige campingpladser, strande, byferie, museer og naturoplevelser). Hovedvægten ligger på beskrivelse af stederne. Bogen er illustreret med forfatterens egne farvefotoer i god kvalitet. Fotoerne er meget små.

Der er udkommet en halv snes titler om Australien siden århundredskiftet. Bogen minder lidt om Familie på farten - med farmor i Australien, 2005. Mere faktuel er Australien (Politikens rejsebøger, 5. udgave, 2005) og Lars Jensen Turen går til Australien (6. udgave, 2007).

Rejsebog for børnefamilier.