Bøger / faglitteratur til børn

Regnskovens planter


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog
dansk
Omfang
48 sider: ill. i farver ; 28 cm
Udgivet
2002
Ophav
Målgruppe

For 12-14-årige


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2002

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 18. okt. 2002

Denne kalejdoskopiske fagbog beskriver i 7 kapitler nogle af levebetingelserne for regnskovens planter. Nogle planter, træer, frugter og blomster beskrives. Ekstremt store og specielle vækster præsenteres sammen med deres særlige evner til overlevelse i regnskoven. Menneskenes brug og misbrug af regnskovens planter samt den truede regnskov og dens bevarelse fylder bogens sidste halvdel. Der bruges farvefotografier af vekslende størrelse i god kvalitet, og vekslende rubrikker med overskrifter som ”spændende fakta”, ”regnskovens hemmeligheder” og ”nyttigt stof”. Sproget er beskrivende, ofte opremsende og ganske afvekslende. Bogen kan læses af børn fra 12-13 år og bruges til opgaver og kan supplere de øvrige bøger vi har om regnskoven. På bagsiden står, at der kommer et bind om regnskovens pattedyr og et om folk i regnskoven. Bagest stikordsregister, ordliste og litteraturliste med adresser på organisationer og internetadresser. Eksotisk rød blomst pryder forsiden, og bagsideteksten er dækkende.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2002

af

af

Steen Agger (skole)

d. 18. okt. 2002

Første bog i en lille serie, hvor det også er planlagt at fortælle om regnskovens folk og regnskovens pattedyr. Her drejer det sig primært om planterne. Bogen tager udgangspunkt i Amazonregnskoven. Den er inddelt i syv kapitler, der bl.a. behandler emnerne: Regnskoven som voksested, planter og mennesker, planter som forsvinder og bevarelse af regnskoven. Teksten er saglig. Der findes forskellige farvede tekstbokse, som kaldes "Regnskovens hemmeligheder", "Spændende fakta" og "Nyttigt stof". Bogen er illustreret med gode farvefotografier og et udbredelseskort med de nuværende og de oprindelige tropiske regnskove. Bagest er der ordforklaring, litteraturliste, adresseliste og stikordsregister. Bogen giver et godt indblik i problemerne omkring træfældningen og i planternes betydning for medicinalindustrien og for det globale miljø. Den kan læses fra 6. klassetrin. Der findes i forvejen en del bøger om emnet fx Rejse ind i regnskoven (2001), der er udformet som en spændende opdagelsesrejse og samtidig fortæller om bl.a. planterne og deres betydning og Den tropiske regnskov (2001) med folde-ud-sider og masser af tegninger af dyr, fugle og planter.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 10 (2003)

af

af

Niels Peter Riising

Årg. 120, nr. 10 (2003)



Informationer og udgaver