Bøger / skønlitteratur / roman

Regnskabets time


Beskrivelse


En rutinerazzia afslører et maltrakteret kvindelig gemt i et bagagerum og den utiltalende chauffør Henry Oates tages med til afhøring. Oates tilstår at have myrdet to forsvundne kvinder, men trækker tilståelsen tilbage, så Anna Travis og hendes hold sendes på en udmattende rejse tilbage i tiden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2014

af

af

Christine Christensen

d. 3. juli 2014

8. og sidste bind i serien om Anna Travis. Engelsk politiroman med fokus på opklaringens detaljer snarere end på personernes privatliv. Vil tiltale den vedholdende og detaljeorienterede læser, med sin omhyggelige redegørelse af politiets interne arbejdsrelationer.

Da politiet ved en rutinerazzia stopper en varevogn, gør de et makabert fund. Et maltrakteret kvindelig er gemt i bagagerummet, og den ubehagelige og utiltalende chauffør Henry Oates tages med til afhøring. Det bliver et forhør, der ændrer politiets perspektiv, for ikke alene er Oates skyldig i den unge kvindes død, han tilstår også at have myrdet to andre kvinder de sidste fem år. Frustrationen er derfor mærkbar, da han kort tid efter trækker tilståelsen tilbage og det sender Anna Travis og hendes hold på en udmattende rejse tilbage i tiden for at blotlægge ethvert spor, der kan knytte Oates til de uopklarede mord. Regnskabets time kan læses selvstændigt, men det er en fordel at have læst seriens tidligere bind.

Sidste bind om Anna Travis er ikke seriens bedste. Plottet er spændende og bogen relativt velskrevet, men spændingskurven bliver for flad og bogen for lang.

Cornwell og Peter Robinson har begge fokus på opklaringsdetaljer og politiets arbejde. Billinghams serie om Tom Thorne følger også opklaringsarbejdet nøje, men har en sort og sarkastisk tone.