Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Regn over Eridan


Beskrivelse


Science fiction. Under en forskningsekspedition på planeten Eridan i år 2763 møder biologen Theodora og 12-årige Karen nogle ukendte væsener, der bliver en dødbringende trussel for ekspeditionens deltagere.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Vera Jensen

d. 18. dec. 2018

En forskningsekspedition på planeten Eridan får på dramatisk vis revideret sin opfattelse af planetens dyreliv. Nogle hidtil ukendte væsener dukker op og frembyder en dødbringende trussel modekspeditionens medlemmer. Historien handler også i høj grad om venskabet mellem den kvindelige biolog Theodora og den unge pige Karen, hvis forældre er blevet myrdet på Eridan. H.M.H. harefterhånden fået de fleste af sine mange ungdoms-science-fiction-bøger oversat til dansk. Foreliggende bog er en lidt ældre sag fra 1977. Handlingen bliver fortalt i et glidende, roligt tempo meden god og veldisponeret opbygning af forløbet. Personkarakteristikkerne er velunderbyggede, og der bliver gjort godt rede for baggrund og miljø. Planeten Eridans økologiske system, fauna og floraer skildret med fantasi og overbevisende troværdighed. Bogen bevæger sig i grænselandet mellem blød og hård science fiction. De spændende og dramatiske hændelser i eksotiske miljøer danner rammenom en historie, der først ogfremmest handler om mennesker, venskab og følelser. Bogen henvender sig til de mange af børnebibliotekets ældste lånere, der ikke kan få nok af god og meningsfyldtscience fiction.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

I Hoovers 10. bog på dansk - alle i Mizar-serien - følger vi året 2763 biologen Theodora, som deltager i en udforskningsekspedition til planeten Eridan. Hun tager sig af den 12-årige højtbegavede Karen, hvis forældre dræbes under et mytteri. Sammen bidrager de to til opklaringen af de livstruende problemer, ekspeditionen løber ind i, da regntiden sætter ind: truslen fra en hidtilukendt dyreart - en intelligent, kødædende kæmpekålorm, der kun vågner til liv i regntiden - ekspeditionsdeltagernes uforklarlige angstanfald, og deres grådige, samfundsnedbrydende jagt på sjældnekrystaller. Theodora og Karen kan med hjælp fra avanceret computerteknik påvise sammenhængen mellem de tre fænomener. Det er en velskrevet historie i et letløbende sprog med god balance mellembeskrivelser og troværdige dialoger. Dramatiske afsnit veksler med mere stillestående. Hovedvægten er lagt på en fantasifuld skildring af planetens helt særegne natur og dyreliv, der fremlæggesoverbevisende og sandsynligt.Også de tekniske beskrivelser virker sandsynlige, men de biokemiske udredninger er vanskelige at få hold på, og samfundsforhold antydes kun. Bogen vil forscience-fiction-læsere fra 7.-8. klasse give god og tankevækkende underholdning.


BUM

årg 7, nr 1 (1988)

af

af

Christian Arenbrandt

årg 7, nr 1 (1988)