Frihedsmuseets Årsskrift har gennem årene indeholdt gode afhandlinger om besættelsestidens historie: Om handelsflåden, sejladsen til Sverige. bombningen af Shell-huset m.fl. - Afhandlinger,der nu ved årsskriftets optagelse i seddelfortegnelsen kommer til en større kreds' kundskab. Museets leder, Jørgen H. Barfod, fortæller i Redning fra ragnarok om den skandinaviske hjælp tilfangerne i tyske lejre og fængsler. - En hjælp, der begyndte allerede 1941 med Røde Kors gavepakker, hurtigt blev hjælpen kanaliseret gennem socialministeriet, hvor departementschef H. H. Koch varen stor støtte: om "De røde enker", der støttede de arresterede mænd og kommunister i Stutthof og Sachenhausen. - En gavepakke- og tøjhjælp, der nåede forbløffende uantastet gennem de kaotiskeforhold i Tyskland, og som var af uvurderlig betydning for fangernes mulighed for at overleve. Fra 1944 begyndte så aktionerne for gradvis at få fangerne evakueret. Bl.a. gennem Bernadotteaktionens"hvide busser". Bogenfortæller om hjælpen, der blev ydet fra private og offentlige, og om forsøgene på at få fangerne ud inden krigens slutning. En velskreven og spændende beretning om et lidtupåagtet hjørne af besættelsestidens historie.