Bøger / skønlitteratur / roman

Ravnemoderen


Beskrivelse


Krimi fra Philadelphia, hvor makkerparret Balzano og Byrne efterforsker en grum sag, hvor ofrene bliver klædt ud som prinsesser og anbragt i positurer fra H.C. Andersens eventyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2011

af

af

Lone Krøgh

d. 20. okt. 2011

Til læsere af hårdkogte amerikanske krimier, hvor barske politifolk fra storbyen møder den personificerede ondskab og galskab. Anvendes på linje med forfatterens tidligere krimier.

Det er tredje gang, danske læsere stifter bekendtskab med makkerparret Jessica Balzand og Kevin Byrne fra drabsafdelingen i Philadelphia. Denne gang efterforsker de en sag, hvor yndige unge kvinder findes brutalt dræbt og anbragt i positurer, der giver mindelser til prinsesser og eventyrfigurer. Sagerne leder hen til landsbyen Odense i Pennsylvania og til H.C. Andersens eventyr, og den viser sig at bunde i et sygt sind. Ravnemoderen er på en gang en traditionel hårdkogt krimi med grumme scenerier og småsnakkende skildringer af Balzand og Byrnes ikke helt problematiske privatliv. Den fungerer upåklageligt, men tilføjer på ingen måde krimihylden afgørende nyt.

Italiensk-amerikanske Richard Montanari har tidligere udgivet Skuespilleren, 2010, og Rosenkrans-mordene, 2009. Han skriver sig ind i den traditionelle amerikanske krimitradition, hvor det hårdkogte og det brutale går hånd i hånd. Han kan læses på linje med og sammenlignes med navne som Michael Connelly og Mark Billingham.

Traditionel amerikansk krimi med hårdkogte politifolk og en perverteret seriemorder. Ravnemoderen fungerer på genrens præmisser, men uden at tilføje afgørende nyt og uden at afsætte varige minder hos læseren.