Bøger / skønlitteratur / roman

Ravenscar dynastiet


Beskrivelse


I begyndelsen af 1900-tallet driver slægten Deravenel et gammelt, globalt slægtsfirma. Mystiske dødsfald får fætrene Edward og Neville til at indlede en undersøgelse mod den del af slægten, der i 60 år har styret firmaet med hård hånd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Beth Høst

2008

Bogen henvender sig primært til dem, der kan lide en god underholdningsroman, gerne med kærlighed, sex og lidt spænding - og ikke for voldsomt af nogen af delene. Specifikt er bogen naturligvis til Barbara Taylor Bradfords mange fans.

Forfatteren er for mig lig med serien om Emma Harte. De 4 bind om Harte-slægten er gedigen underholdning og kan læses af en bred målgruppe. Her starter forfatteren så en ny serie, som skal blive på i alt 3 bind. Den handler om slægten Deravenel, som driver et globalt handelsfirma, der nærmest dateres tilbage til Wilh. Erobreren. Historien starter i 1904, hovedfiguren er den 18-årige Edward, og hans far, onkel, lillebror og fætter er netop omkommet under mystiske omstændigheder i Italien. Edward, en god barndomsven og en rig fætter tager fat på at undersøge om deres mistanke til "den onde side" af slægten, som har styret firmaet i mere end 60 år, skulle kunne bevises. Selve historien er både spændende og dramatisk, men fortællingens fremdrift hindres lidt af de gentagne beskrivelser af de smukke og aristokratiske personers kostbare påklædning, huse, møbler, vogne etc. Dialogerne, som i fx D. Steel's bøger kan løfte historien, kan ikke bære igennem. Figurerne ses primært udefra.

Fortællestilen minder mig om de dårligste af Danielle Steels bøger og lever ikke op til det "brand", som jeg troede Bradford havde.

Skuffende udførelse af en ellers god historieidé.