Det er et portræt af en dybt fascinerende personlighed, Kirsten Rask her tegner af den store sprogforsker Rasmus Rask. Han kom fra små kår, men var lynende begavet og blev som flere andre i tiden hjulpet frem af velgørere, så han kunne træde ind i en akademisk karriere. Men uheld og ikke mindst et sært og stift sind parret med en med årene tiltagende paranoia gjorde, at hans løbebane ikke blev så lysende, som han kunne have fortjent. Hans virke er rigt på banebrydende opdagelser, han lærte ubesværet sprog fra de klassiske til de moderne og persisk og sanskrit, og hans beskrivelse af f.eks. islandsk sprog er banebrydende. Han lagde grunden til den sammenlignende sprogvidenskab, og det er ham og ikke Grimm, der opdagede den germanske lydforskydning. Rasks søgen efter det fælles ursprog førte ham bl.a. på en langvarig, strabadserende rejse til Indien i begyndelsen af 1800 tallet, hvorfra han bl.a. vendte hjem med uvurderlige gamle håndskrifter, nu en skat i Det Kgl. Bibliotek. Men misforståelser og sygdom knækkede ham, inden han kunne nyde sin berettigede anerkendelse. En af Danmarks største videnskabsmænd overhovedet får hermed en både tilgængelig og velfunderet moderne biografi.