Bøger / faglitteratur til børn

Ræv


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Bl.a. om fødsel og opvækst, formering, levesteder, levevis og livscyklus, trusler mod bestanden samt spor efter ræven.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2003

af

af

Susanne Thøfner

d. 26. mar. 2003

Bogen omhandler den røde ræv, men omtaler først kort hundefamilien og nogle af de andre rævearter. Efter indledende fakta om ræven hører vi om ungernes fødsel og opvækst, territorier og parring samt rævens fødevalg og tilpasning til livet både i byen og på landet. Forfatteren slutter med at fortælle om rævens fjender, om de sygdomme, den kan overføre, og om det gode, den gør ved at dræbe mus og rotter. Til sidst opsummeres rævens livscyklus, og vi får en oversigt over spor efter ræven, en lille ordliste og en litteraturliste samt adresser på internettet. Bogen afsluttes med stikordsregister. Det farvestrålende forsidefoto viser en ræv i fuld galop, og mere end 1/2 af bogens sider optages af udmærkede farvefotos. Teksten er tydeligt trykt og skrevet i ret korte sætninger, men ikke specielt letlæst. Tekst og billeder suppleres af udførlige billedtekster, der er sat med andre typer, samt spændende facts, der fremhæves med farvet baggrund. Forfatteren, der har skrevet og fotograferet adskillige dyrebøger, har her lavet en nydelig og tilgængelig bog, der især vil blive anvendt i opgavesammenhæng. Vi har en del andre bøger om ræve for børn, men denne er absolut fornuftig og factsmættet, fra ca. 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2003

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 26. mar. 2003

Den flotte fagbog om den røde ræv indleder sammen et bind om grævlingen en ny serie om dyr fra den danske natur for børn i skolens yngste klasser. Disponeret i 16 delemner hver på en side eller et opslag med varierede opsætninger kommer bogen godt omkring rævens særlige karakteristika, dens levevis fra fødsel til voksen, dens føde og jagt, dens levesteder på landet og i byen og dens forskellige forbindelser til mennesker. Hvert emne gennemgås i en fyldig, saglig tekst i et enkelt sprog med korte sætninger og uden mange vanskelige ord. Store, informerende farvefotos med ganske korte billedtekster supplerer teksten og gør det til en spændende oplevelse bare at bladre i bogen. En faktaboks til hvert emne giver mange konkrete oplysninger om bl.a. rævens udbredelse og plads i eventyr og folketro. Bogen kan bruges til samtale og billeduddybning i indskolingen og teksten kan læses fra 3.-4. klasse. Bogen er både til frilæsning for naturinteresserede og til faglig læsning og undervisning. Den uddyber og supplerer de oplysninger som måtte være fundet i Gollanders Ræv (01/19) og i Lars-Henrik Olsens Ræven og dens unger (01/49). Forsidens snigende ræv skal nok fange interesse og bagsidenoterne er dækkende for bogens indhold.



Informationer og udgaver