Pungen

Dansk debutroman om en psykisk syg mand, der forelsker sig i forestillingen om en kvinde. Den er ikke ueffen og bliver bedre og bedre, jo mere man læser i den. Forside uden det store blikfang.

Den navnløse hovedperson omtales kun som han. Han er sidst i 30'erne, har haft en skrækkelig barndom og er nu invalidepensionist på grund af en psykisk lidelse. Han har struktureret sit liv ned i mindste detalje og lever isoleret med bøger som det vigtigste indhold, mens han iagttager børnene på legepladsen overfor og spiser boller i karry fra Beauvais. Hele sit liv har han boet på Østerbro, bortset fra et ulykkeligt år på en efterskole, hvor han mødte Anders, hans eneste ven. Nu finder han en pung, og det vender op og ned på hans liv, idet han forelsker sig i forestillingen om den kvinde, der ejer pungen. Ud fra kvitteringerne i pungen kan han regne ud, hvor kvinden Emilie færdes, og han begynder at komme de samme steder. Han blomstrer op, glemmer helt at tage sin medicin, og til sidst tager han alle sine piller på en gang, mens han drømmer om Emilie. Et overraskende og maliciøst afslutningskapitel viser, at den kvinde, han forelskede sig i, er en ganske anden, end den, han havde forestillet sig. Sproget afspejler fint hovedpersonens psykiske habitus, ligesom miljø- og personskildringer funger udmærket.

Der findes andre romaner om psykisk syge, men ikke nogen oplagte at sammenligne med.

Sympatisk og ikke ueffen dansk debutroman om en forelsket psykisk syg mand.

Læs hele vurderingen