Endnu sidder der rystelser i nervebanerne efter sidste års store læseoplevelse, som for undertegnede var Kerstin Ekmans: Hændelser ved vand, og som hun velberettiget modtog Nordisk Rådslitteraturpris for. Pukehornet, som er et saneringsmodent kvarter i Uppsala beboet af marginaliserede personer, udkom på svensk i 1967 og foreligger nu på dansk. I denne periode skrev forfatterenellers krimier, og romanen her bærer også en psykologisk spænding i sig, idet den handler om en ensom, arbejdsløs redaktør som passer en gammel, fed kvinde, der dør under en udflugt. Pär efterladerhende ude i skoven, hvor hun dækkes af en tiltagende sne, men han undlader at fortælle om hændelsen og lever videre som var hun syg. Men hvor længe kan det skjules? Pär er ingen forbryder, men ensvag person, der hele tiden forestiller sig, at han nu vil fortælle det. Spillet kører, mens en tiltagende angst lammer ham, og uvirkeligheden breder sig, da forfatteren selv bliver en del afbogens handling. De skæveeksistenser er beskrevet med sympatisk varme, og den raffinerede person- og miljøskildring, som er én af forfatterens karakteristika, er allerede her i fuld blomstring.Romanen virker tidløs, fordi problematikken er eksistentiel: vi kunne alle komme i samme situation.