Bøger / faglitteratur

Psykologisk førstehjælp


Beskrivelse


Fortællemetoden kan hjælpe dem, der har været ude for en traumatisk begivenhed. Ved at beskrive situationen, som den oplevedes, og fokusere på den positive indsats kan den traumatisk ramte bedre forestille sig de muligheder, fremtiden byder, og træffe et valg imellem dem.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2004

af

af

Britta Liboriussen

d. 30. aug. 2004

Denne bogs forfatter har ifølge bagsiden 20 års erfaring som psykolog. I bogen beskriver han den metode til psykologisk førstehjælp, fortællemetoden, som han bygger på erfaringer fra sit arbejde. Fortællemetoden hjælper den ramte til at fortælle om den situation , hvor vedkommende følte sig afmægtig eller oplevede at være i livsfare, at forestille sig de muligheder, fremtiden eller episoden byder på, og at træffe valg i forhold til, hvordan tilværelsen skal fortsætte. Efter en kort indledning følger kapitler om fortællemetoden og narrativ teori og eksempler på samtaler med et voldtægtsoffer og en gymnasieklasse, hvor en kammerat pludselig er død. Som afslutning et kapitel om eventyrmetoden - psykologisk førstehjælp med børn. Bag i bogen en udmærket litteraturliste. Forfatteren henvender sig til alle, der kommer ud for at skulle hjælpe mennesker, der er traumatisk ramte. Eksempelvis nævner forfatteren læreren, pædagogen eller sagsbehandleren, der skal hjælpe den ramte med at bearbejde en traumatisk episode, men også familiemedlemmer og kollegaer kan finde råd her. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog med praktiske eksempler, der gør den tilgængelig for alle med et grundlæggende kendskab til psykologi. Om psykisk førstehjælp findes også Katastrofepsykologi af Dyregrov, 2. udg., 2004.


Psykologisk pædagogisk rådgivning

Årg. 42, nr. 1 (2005)

af

af

Birgit Marott

Årg. 42, nr. 1 (2005)