Bøger / faglitteratur

Psykodynamisk organisationspsykologi. Bind 1 : På arbejde under overfladen


Beskrivelse


Psykodynamisk organisationspsykologi introducerer med afsæt i en dansk virkelighed et sæt af begreber og teorier, der beskriver de ubevidste psykologiske og gruppedynamiske processer, der udspiller sig under overfladen i organisationer. Bogens teoretiske grundlag er dels The Tavistock Institute of Human Relations sammentænkning af psykoanalysen og den åbne systemteori, dels gruppeanalyse og den systemiske tradition.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2004

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 29. juni 2004

En kreds af undervisere og forskere omkring den Organisationspsykologiske Uddannelse i København står bag denne antologi, der med afsæt i danske forhold introducerer de begreber og teorier, der beskriver psykologiske processer i organisationer. Udgangspunktet er, at både private og offentlige virksomheders virkelighed er under forandring. Den traditionelle hierarkiske organisation udskiftes med mere nutidige former for netværksorganisering. Den enkeltes personlighed sættes i højere grad end tidligere i spil, og det spil forstås kun, hvis man har indsigt i de processer der kendetegner grupper. Bogen falder i tre dele. Først afdækkes det teoretiske grundlag. Derefter beskrives forskellige organisationspsykologiske skoler og til sidst får vi en mere praktisk indsigt i, hvordan værktøjerne anvendes. Det er en bog, der tager fat i nogle spørgsmål, der er grundlæggende for udvikling af et moderne ledelsesbegreb, og selvom niveauet er højt, er de fleste indlæg umiddelbart spændende. Noter og registre er - som de skal være på det niveau - i top, og bogen er interessant for alle, der skal arbejde med mennesker i grupper, men ikke mindst bliver den et hit blandt undervisere på lederuddannelser på alle niveauer.


Matrix

Årg. 22, nr. 3 (2005)

af

af

Christer Sandahl

Årg. 22, nr. 3 (2005)



Informationer og udgaver