I bagsideteksten karakteriseres bogen som et kritisk supplement til debatten om psykiatriens rolle og selvforståelse i dag. Man kan så beklage, at 9 år er gået, før den blev oversat til dansk. Scheffs formål er at udforme en ren sociologisk teori om kroniske psykiske lidelser, at sammenligne denne teori med nuværende alternative teorier og bedømme den relative værdi af disse konkurrerende teorier. Det er en mangel i psykiatrisk problemformulering, at man oftest undlader at indbefatte sociale processer i sindslidelsernes dynamik. Sindssygdom defineres som en restafvigelse, dvs. de afvigelser, der er tilbage, når forbrydelse, perversitet, fuldskab, dårlige manerer og lignende normbrud er fraregnet. Scheff redegør for andres og egne forsøg, der dokumenterer den løshed i psykiatrisk teori og procedure, der f. eks. er skyld i, at 63 % af de tvangsindlagte ikke burde være dømt hertil, og at mange (43 %) patienters tilstedeværelse på statshospital ikke kunne forklares ud fra derespsykiatriske tilstand. Bogen er ikke videre tynget af fremmedord, men med sine mange referencer til andre forskeres teorier og undersøgelser henvender den sig til en begrænset læserkreds af fagfolk, der til gengæld nok vil kunne hente en del stof til eftertanke.