Selvbiografi om depression. Forf. (født 1967) udgav bogen på amerikansk i 1994, og at den har ramt noget centralt, vidner de mange læserreaktioner på. Forf. vokser op som skilsmissebarn i New York, og er et begavet, flittigt, eftertænksomt og ensomt pigebarn, som bliver stedse mere og mere ulykkelig. Som 11-årig(!) tager hun sin første overdosis medicin, fordi hun er så ked af det, og det bliver startskuddet til de næste 12-14 års massive misbrug. På grund af sit mentale helvede som kun medicin, alkohol og speed kan dulme, er hun altid på et eller andet, ofte i en grad så hun ryger akut ind på skadestuer og hospitaler. Hendes psykiatere og til dels moderen er forstående og hjælpsomme, alt imens forf. bebrejder den fraværende fader alt. På trods af sin håbløse situation klarer distanceblænderen Elizabeth sig fremragende på college og Harvard og slår endda igennem som kulturjournalist. For det meste er hun helt nede og selvmord fremstår som en mulighed. Først da moderen for alvor får brug for Elizabeth, beslutter hun sig for at leve sit liv og med vidunderpræparatet Prozac som krykke, kommer hun på benene. Intens, uhyggelig og velskrevet skildring af 80'erne og 90'ernes deprimerede og frustrerede amerikanske ungdomskultur

.