Proust i Danmark : 1913-2016

Marcel Prousts (1871-1922) hovedværk På sporet af den tabte tid, ny udg. 2006-, udkom på fransk 1913-27 og er en uomgængelig verdensklassiker. Proust i Danmark fortæller om receptionen af hans værk, om oversættelser, forskning, anmeldelser og hvordan han har påvirket danske forfattere. Bogen er for undervisere, studerende og litterater, men enkeltkapitler (især om Prousts indflydelse på danske forfattere) kan bruges i formidling og undervisning til fx gymnasieopgaver.

Denne bog gennemgår 100 års Proust-læsning i Danmark, især Paa sporet efter den tabte tid, dansk udg. 1932-38. Først blev værket læst biografisk/psykologisk, siden vandt en tekstnær læsning indpas, der så værket som moderne roman. Prousts indflydelse på danske forfattere gennemgås, fx Klaus Høeck, Søren Ulrik Thomsen, Peer Hultberg og Kirsten Thorup. Niveauet er højt, men sproget er klart, gennemarbejdet og tilgængeligt. Hatten af for god formidling af et emne, der ellers kunne være smalt og svært. Proust er i vælten i disse år, bl.a. med nyoversættelse.

Der er ikke andre værker om Proust-receptionen i Danmark. Vil man læse generelt om forfatteren, kan man gribe Becketts Proust fra 1931 (senest på dansk 1999), eller Lagercrantz' personlige læsning At læse Proust, 1994.

Gennemgang af 100 års Proust-reception i Danmark. Bl.a. om Prousts indflydelse på en række danske forfattere. Det - og bogens fortrinlige formidling - gør den bredere anvendelig, end emnet ellers lægger op til.

Læs hele vurderingen

"På sporet af den tabte tid" er en uomgængelig klassiker med stor indflydelse på verdenslitteraturen og det litterære kredsløb. Her får vi en forskningsbaseret gennemgang af receptionen af Marcel Prousts værk i Danmark 1913-2016. For forskere, litterater og studerende.

Værket formidler Proust og hans værk, dets receptionshistorie i Danmark og Prousts indflydelse på andre forfattere. N.A.C. Thing (f. 1963) er litteraturformidler, forsker og Proust-ekspert.

Velskrevet, essayistisk, klart sprog, tydelig formidling. Niveauet er akademisk. Der er fokus på dialogen med Prousts værk, ikke i pædagogisk-psykologisk forstand men i form af en forskningsbaseret receptionshistorisk dialog som viser dynamikken og nuancerne i læsningen af Proust siden han begyndte sit storværk i 1913.

Værket er en stærkt omarbejdet udgave af 1. udgaven fra 2013: Denne nye udgave inkorporerer forfatterens ph.d.-afhandling fra 2015 I dialog med ProustDen (gen)skabende bevidsthed. Afsnit er udvidet og omskrevet, og hele værket er omstruktureret. Det har ændret fokus fra formidling til forskning, så målgruppen er fagfolk inden for litteratur. Der er ikke andre værker, der giver et samlet overblik over Proust-receptionen i Danmark. Vil man have en grundlæggende intro til "På sporet af den tabte tid", kan man gribe Klitgård Povlsen: Den (gen)skabende bevidsthedVærket er en stærkt omarbejdet udgave af 1. udgaven fra 2013: Denne nye udgave inkorporerer forfatterens ph.d.-afhandling fra 2015 I dialog med Proust. Afsnit er udvidet og omskrevet, og hele værket er omstruktureret. Det har ændret fokus fra formidling til forskning, så målgruppen er fagfolk inden for litteratur. Der er ikke andre værker, der giver et samlet overblik over Proust-receptionen i Danmark. Vil man have en grundlæggende intro til "På sporet af den tabte tid", kan man gribe Klitgård Povlsen: .

Læs hele vurderingen