Dansk debutroman om en forvirret opvækst i 1970'erne. Den henvender sig til læsere af ny dansk litteratur og måske især til dem, der har oplevelser til fælles med fortælleren.

Som 4-årig flytter jeg-fortælleren med sine forældre i begyndelsen af 1970'erne på landet til den fiktive landsby Hvidinge for i bedste eller værste hippiestil at leve et autentisk og selvforsynende liv. Faderen er en drømmer, som mere og mere mister jordforbindelsen, samtidig med at han får åbenbaringer og til sidst bliver indlagt. Moderen Sula kæmper med vasketøj vasket i hånden og iskolde cementgulve, og da hun bliver svigtet af en elsker, går hun i søen. Ingen tager sig rigtig af den lille pige, før en behjertet faster tager hende til sig. Alt det tænker pigen tilbage på nu, hvor hun som voksen er vendt tilbage til sin fars dødsleje i Hvidinge. En sympatisk debut, hvor sproget er i orden, ligesom person- og miljøskildringerne er det. Dog har selve historien kun stedvist fanget denne lektør.

Sofe Kragh-Müllers (f. 1974) debutroman kan fx sammenlignes med Tomas Bannerheds Ravnene, 2013, og med Elisabeth Rygårds Ti vilde heste, 2012, hvad angår at vokse op i et hjem med psykisk sygdom.

Sympatisk dansk debut om en lille piges tidlige opvækst hos en psykisk ustabil far og en sårbar mor. Fortrinsvis for læsere af ny dansk litteratur.