Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Prepper : substantiv: person, der forbereder sig til dommedag


Beskrivelse


Daniels forældre er såkaldte "preppere", som forbereder sig på naturkatastrofer eller andre globale ødelæggelser ved at samle lagre af mad og andre fornødenheder. Familien søger tilflugt sammen med en gruppe af andre "preppere" i en gammel bunker. Hvor længe kan de overleve i bunkeren, og hvordan ser verden ud, når de engang vover sig ud?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2013

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 24. sep. 2013

Ungdomsbog for unge fra 14 år, men kan også læses af voksne.

Bogen Prepper handler om en gruppe såkaldte "preppere": folk som forbereder sig til at overleve naturkatastrofer, krige, epidemier eller andre katastrofer af lokal eller global art. Drengen Daniel har siden sin barndom været vant til, at hans forældre, som er preppere, med jævne mellemrum øver sig i at evakuere familien hurtigt. Familien har samlet et lager af mad og andre fornødenheder, og de har sammen med andre familier indrettet en bunker som tilflugtssted, hvis der skulle ske en katastrofe. Bogen skifter imellem nutid, hvor gruppen har gemt sig i bunkeren pga. en solarstorm, og fortid hvor man hører om Daniels barndom og ungdom. Historien er medrivende, spændende og trods emnet - realistisk. Bogen har en indbydende, dyster forside og en sigende bagsidetekst. Udover at give et fint indblik i fænomenet "prepper", beskriver den samtidig, hvad der sker med mennesker, som er samlet på for lidt plads igennem længere tid. Den viser også, at man ikke kan forberede sig på, hvordan man vil reagere i en presset situation. Forfatter Lise Bidstrup har skrevet mange glimrende bøger for børn og unge, bl.a mange fantasy-bøger.

Der findes ikke andre bøger om "preppere", som ikke er så ualmindeligt et fænomen, som man måske skulle tro - ikke mindst i USA findes mange "preppere". Bogen udfylder derfor et hul i samlingen.

En rigtig spændende ungdomsbog, som vil tiltrække en bred målgruppe.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 15. nov. 2013

af

af

Heidi Friborg Christophersen

d. 15. nov. 2013


Proxima

Nr. 99/100 (2014)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 99/100 (2014)


Himmelskibet

Nr. 38 (2013)

af

af

Thomas Winther

Nr. 38 (2013)