Bøger / faglitteratur / bibliografier

Praksisfællesskaber : læring, mening og identitet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forfatterens bud på en systematisk læringsteori. Bogen beskæftiger sig primært med de praksisfællesskaber, som udspiller sig på arbejdspladsen, og de teoretiske pointer anskueliggøres med en gennemgående case om en gruppe skadebehandlere i et amerikansk forsikringsselskab.

Indhold

Indholdsfortegnelse: Krediteringer ; Prolog. Kontekster (En social teori om læring ; Et begrebsperspektiv: Teori og praksis ; Intellektuel kontekst ; Bogens opbygning) ; Vignet I. Velkommen til skadebehandling ; Vignet II. Det med »C, F og J« ; Coda O. Forståelse ; Praksis - Intro I. Praksisbegrebet (Skadebehandlere: Et praksisfællesskab ; Social praksis) ; Praksis - Mening (Meningsforhandling ; Deltagelse ; Tingsliggørelse ; Meningsdualiteten) ; Praksis - Fællesskab (Gensidig engagement ; Fælles virksomhed ; Fælles repertoire ; Forhandling af mening i praksis) ; Praksis - Læring (Den dobbelte konstituering af historier ; Læringshistorier ; Generationsmæssige diskontinuiteter) ; Praksis - Grænse (Grænserelationers dualitet ; Praksis som forbindelse ; Praksislandskabet) ; Praksis - Lokalitet (Praksislokaliteten ; Praksiskonstellationer ; Det lokale og det globale) ; Praksis - Coda 1. Viden i praksis ; Identitet - Intro II. Fokus på identitet (Individet og det kollektive ; Nogle antagelser der skal undgås) ; Identitet - Identitet i praksis (Forhandlet oplevelse: Deltagelse og tingsliggørelse ; Medlemskab af et fællesskab ; Baner ; Neksus af multipelt medlemskab ; Samspillet mellem det lokale og det globale) ; Identitet - Deltagelse og ikke-deltagelse (Ikke-deltagelsesidentiteter ; Kilder til deltagelse og ikke-deltagelse ; Institutionel ikke -deltagelse) ; Identitet - Tilhørsforhold - forskellige måder at høre til på (Engagement ; Fantasi ; Indordning ; Tilhørsforhold og fællesskaber ; Tilhørighedsarbejde) ; Identitet - Identifikation og negotiabilitet (Identifikation ; Negotiabilitet ; Identitetens dobbeltnatur ; Sociale identitetsøkologier) ; Identitet - Coda II. Kærende Fællesskaber ; Epilog. Design - Synopsis. Design for læring (Et perspektiv på læring ; Design og praksis ; Epilogens opbygning) ; Epilog. Design - Læringsarkitekturer (Dimensioner ; Komponenter ; En designramme) ; Epilog. Design - Organisationer (Dimensioner ved organisationsdesign ; Organisation, Læring og praksis ; Organisatorisk engagement ; Organisatorisk fantasi ; Organisatorisk indordning) ; Epilog. Design - Uddannelse (Dimensioner ved uddannelsesdesign ; Uddannelse og identitet: En læringsarkitektur ;Uddannelsesengagement ; Uddannelsesmæssig fantasi ; Uddannelsesmæssig indordning ; Uddannelsesressourcer)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2004

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 10. aug. 2004

Forfatteren er forsker og konsulent. Bogen er oversat fra engelsk. Han kendes fra Situeret læring, 2003. Nærværende er hans bud på en systematisk læringsteori. Hovedsynspunktet er, at læring langt fra er noget, der foregår i styrede, veltilrettelagte undervisningssituationer. Men nok så meget i fællesskaber af forskellig karakter - praksisfællesskaber. Bogen beskæftiger sig primært med de praksisfællesskaber, der udspiller sig på arbejdspladsen. Bogens teoretiske pointer anskueliggøres med en gennemgående case om en gruppe skadebehandlere i et amerikansk forsikringsselskab. De akademiske underbygninger findes i et noteafsnit bagest i bogen. Der er således gjort noget for at lette teksten for alt for megen teori, hvorfor den også skulle henvende sig mere bredt. Alligevel er den svær. Forfatteren argumenterer eksempelvis i indledningen for, hvorfor en ny begrebsstruktur til opfattelse af læring har værdi for os alle - ikke kun teoretikerne. Men jeg forstår ganske enkelt ikke argumentationen. Ikke fordi jeg vil hævde, den er forkert - den overstiger bare min kapacitet. Da bogen repræsenterer en særlig vinkel på begrebet læring, vil den være af interesse for folk, der beskæftiger sig med læringsteori, og derfor har forudsætningerne i orden.