Bøger / faglitteratur / erindringer

Præsidenternes danske værtinde : bag kulisserne i Amerikas gæstehus


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Benedicte Valentiner (f. 1939) var i perioden 1988-2001 administrerende direktør og værtinde i Det Hvide Hus' gæstehus Blair House. Biografien rummer personlige beskrivelser af de mange politiske og prominente besøg i huset.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2010

af

af

Kirsten Katholm

d. 10. maj 2010

Biografi af danskfødte Benedicte Valentiner, som nu er amerikansk statsborger. Læsere vil være de, der efterspørger underholdende biografier om internationalt kendte politikeres liv bag facaden.

I selvbiografien om B.V. følger vi begivenhederne i det amerikanske gæstehus Blair House, som ligger overfor Det Hvide Hus i Washington. Her var hun efter en international hoteluddannelse ansat som administrerende direktør og værtinde fra 1988-2001. De prominente gæster i huset var statsoverhoveder, præsidenter, kongelige m.fl., som kom på officielt besøg hos de amerikanske præsidenter Reagan, Bush og Clinton. Blandt gæsterne har også været den danske dronning og andre medlemmer af den danske kongefamilie. Biografien rummer detaljerede beskrivelser af de mange politiske møder og de mange kendtes besøg i gæstehuset. I sammenhæng hermed giver B.V. sine personlige kommentarer om disse personer, og hvordan deres ophold har fungeret. Sprogligt er biografien enkel og velskrevet, den er illustreret med farvefotografier og slutter med et personregister.

Kan sammenlignes med rækken af underholdende erindringer om de kendte og deres verden bag kulisserne, skrevet af deres ansatte eller andre med tilknytning til dem.

B.V. fortæller ærligt og underholdende med sjove detaljer om de kendte og magtfulde menneskers liv bag facaden. Meget personlige, detaljerede og ukritiske beskrivelser af begivenheder og personer omkring Blair House.