Bøger / faglitteratur

Powerwalk : hurtigt godt i gang


Beskrivelse


Introduktion til powerwalking med beskrivelse af grundteknik og udstyr, intervaltræning, styrketræning med elastik, powerwalking i vand m.m.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2010

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 18. mar. 2010

Denne bog om powerwalk henvender sig til personer, som gerne vil komme i form, og som ikke har været vant til at bevæge sig så meget. Men teknikken kan også bruges som supplement af løbere ved for eksempel at udskifte en af løbedagene med en dag med powerwalk, eller af løbere som ikke kan løbe på grund af en skade eller som skal genoptrænes efter en skade.

Ea Suzanne Akasha er afspændingspædagog. Hun har et bredt forfatterskab bag sig med bøger om bl.a. træning med den lille bold, om stavgang og afspændingspædagogik. Powerwalk er godt for forbrændingen, muskelstyrken og konditionen, og i forhold til løb er powerwalk mere skånsom, da belastningen på led og bækkenbund ikke er så stor. Om man vil løbe eller gå er et spørgsmål om lyst og fysik, for træningen er lige så effektiv. Forfatteren præsenterer grundteknikken, og når den sidder perfekt, giver hun ideer til forskellige muligheder for at variere træningen. Der er noget om udstyr, intervaltræning, styrketræning med elastik, powerwalk i vand - som er meget brugbart for gravide -, skader og udspænding og udstrækning. Ea Suzanne Akasha skriver lige ud ad landevejen på en meget motiverende måde.

I 2004 udkom bogen Power walking og i 2009 er kommet en trænings dvd i serien Træningsdalen af Charlotte Bircow.

Jeg synes det er en meget indbydende og instruktiv bog om en motionsform, der kan bruges af de fleste, da næsten alle kan gå. Der er lækre billeder - solen skinner for det meste - som fint passer til budskabet om, at powerwalk er for alle.