Bøger / skønlitteratur / roman

Pottemagermarken : en Montalbano-krimi


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Den atypiske politimand Montalbano konfronteres med et makabert mord og et parteret lig, der umiddelbart ligner en typisk likvidering af mafiaen. Men det er det ikke.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 2020

af

af

Kent Skov

d. 5. mar. 2020

Underholdende italiensk politikrimi, der foregår på Sicilien. For de fleste krimilæsere.

Den arbejdstrætte og smågnavne, men intelligente livsnyder kriminalkommissær Montalbano konfronteres med en makaber drabssag i denne 13. og sidste bog, idet forfatteren Andrea Camilleri døde i 2019. Under et voldsomt uvejr uden for den fiktive sicilianske by Vigáta findes et parteret lig i en affaldssæk på en leret mark. En sindrig opklaring indledes, og interne problemer på stationen komplicerer opklaringen. Historien byder på en kompliceret sag med få åbne beviser, mistænkelige ledetråde og den meget smukke enke Dolores. Montalbano går med vanlig modvillighed og snuhed til opklaringen. Også i denne bog er der referencer til mafiaen, religion og mad.

Er man til genrens velkendte forfængelige opdagere med en god portion selvironi, så er også Montalbano-krimien her et must. Handlingen bæres af et udmærket plot og gode replikker i en dynamisk vekslen mellem Montalbanos indre monolog og den ydre dialog med de ikke alle lige kvikke politifolk, der tiltales med åbenlys sarkasme. Underholdende er det, og man bliver revet hurtigt igennem denne desværre sidste krimi i Camilleris charmerende serie.

En anden modstræbende og livsnydende italiensk kommissær er Rocco Schiavone i Manzanis krimiserie. Gode stemningsfulde italienske krimier skrives også af Guido Brunetti og Gianrico Carofiglio.


litteratursiden.dk

d. 3. maj 2020

af

af

Per Eilif Månson

d. 3. maj 2020

Løse ender er der nok af i seriens trettende bind, men den atypiske politimand Montalbano får dem elegant bundet sammen, mens han forbereder sig på pensionisttilværelsen. Da man finder en parteret man...