Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Pontoppidans store romaner


Beskrivelse


Indføring i Henrik Pontoppidans tre store romaner "Det forjættede land", "Lykke-Per" og "De dødes rige", samt perspektivering til tiden og danmarkshistorien. Til studerende og læsere af Pontoppidan.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2022

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 3. juni 2022

Indføring i Henrik Pontoppidans tre store romaner "Det forjættede land", "Lykke-Per" og "De dødes rige", samt perspektivering til tiden og danmarkshistorien. Til studerende og læsere af Pontoppidan.

Steen Beck, der er mag.art. i litteraturvidenskab, lektor og ph.d., dykker ned i Pontoppidans tre store romaner og skildrer gennem dem, Pontoppidans evne til at forbinde samfundsmæssige og mentale forandringer i en tid, hvor Danmark bevægede sig fra et bonde- til et bysamfund. Illustreret med udvalgte malerier af den danske kunstmaler L.A. Ring, som var jævnaldrende med Pontoppidan.

Bogen er i en lækker kvalitet, og Rings malerier med forfatterens tilhørende kommentarer supplerer indholdet godt. Skal man skrive opgave om én af disse tre romaner, er bogen oplagt, og en supplerende analyse af malerierne kan evt. være med til at tegne et portræt af perioden. Trods bogens akademiske niveau kan den også læses af folk, som har en almen interesse i Pontoppidan eller som ønsker at dykke et spadestik dybere ned i "Det forjættede land", "Lykke-Per" og/eller "De dødes rige".

Bogen er en del af bogserien "Babette - dansk i en global horisont", der behandler udvalgte emner indenfor dansk litteratur, kunst og sprog, formidlet af dygtige fagfolk. Vil man læse (meget) mere om Henrik Pontoppidan, anbefales Livsrusen af Flemming Behrendt.


Kristeligt dagblad

d. 29. juli 2022

af

af

Rasmus Vangshardt

d. 29. juli 2022