Bøger / faglitteratur

Politikens store slankebog


Beskrivelse


Om bl.a. sund kost, madplaner, træningsprogrammer og vurdering af de 19 mest almindelige slankekure.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2003

af

af

Birgit Sloth

d. 23. dec. 2003

Dette er den mest omfattende bog om slankekure, der endnu er udkommet. Her er overvægt behandlet seriøst og brugbart for den, som personligt vil arbejde med vægttab. Bogen beskriver markedets forskellige kure og vurderer kurenes anvendelighed på et naturvidenskabeligt grundlag. Dertil kommer oplysninger om vægt, overvægt og stofskifte med tilhørende beregningsmodeller, samt en guide til en bedre livsstil. Bogen indeholder også en slankekur i tre niveauer, som kan tilpasses den enkelte: den blide, den moderate og den intense kur. For at vægttabet skal blive varigt, gøres der meget ud af forberedelserne, både de psykiske og de praktiske. Undervejs i kuren er der en grundplan til valg af kostsammensætning samt træningsprogrammer, der kan øge energiforbruget, men også forbedre den generelle fysiske form. Træningsprogrammets øvelser er udførligt beskrevet og illustreret fotografisk. Bogen fordrer, at der gås grundigt til værks, men teksten er let tilgængelig, og bogen fungerer også som opslagsbog. Forfatterne skriver til tidsskriftet I form. Birgitte Nymann har også skrevet Fitness for kvinder og Slank for altid, begge 2002.