Bøger / faglitteratur til børn / øvelser

Politikens bog om træning med bold


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2004

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 16. dec. 2004

Meget instruktiv og sikkert lige så nyttig bog til muskelstyrkende og konditionstrænende øvelser. Det eneste hjælpemiddel til bogens øvelser er en stor træningsbold på 45-85 cm afhængig af personens højde. Forfatterne kalder selv bogen et genialt redskab til at komme i form, og bolden har også været på banen i mere end 40 år til specielle øvelser. Her får bolden og træning med den sin første gennemarbejdede beskrivelse på dansk, og så er det endda ikke bare til enkelte øvelser, men til et omfattende program. Formålet er at beskrive boldens fordele og anvendelsesmuligheder ved træning, og derefter i mere and halvdelen af bogen at gennemgå en lang række øvelser og programmer på flere niveauer til gavn for alle kroppens muskler, og stabilitet, balance og en god holdning er målet. Alle forklaringer er meget pædagogiske og i letfatteligt sprog med korte og præcise anvisninger samt mere end 170 gode farvefotos, så alle - både begyndere og mere øvede - med lyst til at prøve denne type træning derhjemme, får rigtigt gode muligheder med denne bog. Det eneste, man skal købe, er en bold, og det giver bogen også gode anvisninger på. Ingen af øvelserne kræver meget plads og kan udføres uden yderligere instruktion derhjemme.