Gå til indhold



Politikens bog om babymassage og zoneterapi


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Længde

112 sider: ill. i farver

Udgivet

2008

genre/form

håndbøger



Originaludgave

2006


Beskrivelse


Om massage og zoneterapi til babyer. Med råd om udstyr og teknikker, om kropsmassageforløb, indisk hovedmassage og om massageteknikker til brug ved sygdom og utilpashed, f.eks. astma, søvn- og fordøjelsesproblemer, tandfrembrud og ørepine


Anmeldelser (2)


13. jul. 2006

Siden Frederick Léboyer med Kærlige hænder, 1978 introducerede danskerne til spædbørnsmassage, er der med regelmæssige mellemrum kommet nye titler om emnet. Alle er enige om, at mødre til alle tider har masseret deres spædbørn helt intuitivt, men at en mere bevidst tilgang kan være en fordel i mange situationer. Denne titel føjer en yderligere dimension til - nemlig zoneterapi på babyer. Efter et par indledende kapitler er bogen bygget op i 4 dele, hvor 1. del introducerer til emnet og i tekst og billeder viser, hvordan man kommer i gang først med massagen og dernæst med zoneterapien. Her får man nogle grundlæggende råd og teknikker i så henseende. I 2. afsnit gennemgås kropsmassageforløbet - dels et 10-minutters forløb og dels et komplet massageforløb. I 3. afsnit vises en særlig form for masssage - nemlig indisk hovedmassage, som er led i det gamle indiske sundhedsprincip ayurveda, som er bedst til at afspænde lidt større børn fra 2 årsalderen. I 4. afsnit gennemgås, hvilke teknikker der er velegnede ved forskellige sygdomme og utilpashed navnlig de helt almindelige, som alle forældre kender: søvn- og fordøjelsesproblemer, tandfrembrud mv. Billedmaterialet er illustrativt og appetitligt og byder på mange dejlige babyer. Bogen er oversat fra engelsk. Målgruppen er først og fremmest småbørnsforældre, men bogen kan selvfølgelig også bruges af professionelle.

Lektørudtalelse

Af

Ellen Lind Jensen

Tidsskrift for jordemødre

Af

Jette Poder

Årg. 117, nr. 1 (2007)


Informationer og udgaver

Ebog

2022

Bog

2008