Eivor er sammen med sin mand Finn, som er læge, og deres to døtre flyttet til Longyearbyen i Svalbard. Mens Finn arbejder, forsøger Eivor at skabe sig en tilværelse i det lille samfund. For alle læsere.

Det er vinter i 1950’ernes Svalbard. Mørket råder hele døgnet, det er koldt og sneen ligger tykt. Eivor er sammen med sin mand Finn og deres døtre flyttet til Longyearbyen, fordi Finn har fået en stilling på byens hospital. De bor i en lejlighed over hospitalet, og Finn har derfor ikke langt mellem arbejde og privatliv, og han er meget væk fra familien. Eivor forsøger at falde til i det lille samfund. Hun bruger turene på ski i naturen sammen med hunden Jossa som sit frirum, men det konstante vintermørke, kulden og angsten for at møde en isbjørn æder sig langsomt ind på hende. Da manden Heiberg begynder at vise tegn på psykisk sygdom påvirker det den lille familie, da Finn i stedet for at behandle Heiberg som patient, inviterer ham ind i familiens hjem som en ven.

En velskrevet roman om 1950’ernes kønsroller og om livet i et barskt miljø, der kræver en helt særlig psyke at overleve i.

Læsere, der interesserer sig for litteratur, der forgår i Longyearbyen, kan fx anbefales Kulungen