Guf for vante lyriklæsere, og de som allerede følger og nyder det berømmede og prisbelønnede forfatterskab. Jeg tror også samlingen kan bruges som indgang til lyrikken, og måske være med til at få flere til at læse digte.

Personlig digtsamling, netop som titlen antyder med karakter af en poesibog, men samtidig også almengyldige digte, der på en unik måde i digte portrætterer den generation, der sammen med digteren selv, født 1963, er barn af 1960'erne og ung i 1970'erne. Og man er simpelthen bare i godt selskab også med Aidts nye digtsamling, der er hendes niende siden debuten i 1991 med Så længe jeg er ung. Der er mange forskellige digttyper i samlingen. Her er prosadigte med erindringsglimt, der er digte om årstider, generationstypiske og personlige barndomssmerter, bl.a. hvor digter-jeget møder forældrenes skilsmisse. Associationer og refleksioner om fortid og fremtid blander sig på bedste poetiske vis, fx "engang at være lille og blive stor/ engang at stå ved de dampende heste i skumringen med et hjerte/ der tikker begejstret bag spæde bryster." En digtsamling, der understreger, at lyrikkens magi bl.a. er at udtrykke netop det, og ofte så gerne mere, end selv den mest velskrevne prosa kan. Insisterende nærværende og dygtigt flygtigt reflekterende, og med hjerte og smerte uden det med nødvendighed rimer.

Unikt forfatterskab, der ikke kalder på nogen sammenligning med andre.

Ualmindelig flot digtsamling, der udbygger et allerede vægtigt og vigtigt moderne dansk forfatterskab.