Pod peste Elba

Optegnelser fra en vandring langs Østkarpaterne ind i Rumænien, med krigen som bagtæppe og hele den europæiske kulturhistorie som en poetisk strøm igennem fortællerens indre monologer. Til læsere af eksperimenterende og udfordrende romaner.

Vi følger en ung mands vandring igennem Europa, på vej mod Botosani i Rumænien. I indre monologer skildres vandrerens omverden igennem en prisme af europæisk kultur- og litteraturhistorie og filosofi. Nogle gange bliver fortællingen hallucinatorisk, fremkaldt af en morfinrus, hvor det synes, at historiske perioder flyder sammen i en kakafoni af overvejelser over fx Da Vinci, Chagall, Odysseus, Hamsun, Kleist, Adorno, Cioran, Ezra Pound, Kafka, Shelley og en række græske myter, samt skikkelser fra romaner og digte. Han betragter fuglene, reflekterer over tiden, og hele tiden er krigen nærværende, samt tankerne om sønnen Victor, som han er på vej til.

En læseoplevelse ud over det sædvanlige, hvor man bombarderes med sanseindtryk, digressioner, filosofiske overvejelser og et væld af citater og kulturhistoriske referencer. Plottet træder i baggrunden, og som læser må man overgive sig til Thomsens sproglige excesser, der mildest talt er imponerende og ofte ganske smukke, sansemættede, poetiske og med en helt egen rytme.

Uden at der er direkte sammenfald, er der elementer i skrivestilen fra forfattere som fx Bo Reinholdt, Josefine Klougart, Hvid Kromann, Henrik Bjelke, Olga Ravn, Peter Højrup og Jacob Skyggebjerg.

Læs hele vurderingen